Et essentielt element for succes i virksomheden er at agere professionelt. Dette gør sig i særdeleshed også gældende på din virksomheds LinkedIn-profil. Hvis din LinkedIn-profil udstråler professionalisme, kvalitet og kompetence i design, indhold og formidlingen af dine budskaber, så er du kommet langt i forhold til at skabe troværdighed blandt dine følgere, eksisterende og potentielle kunder.
Følg os på LinkedIn, hvor vi løbende deler tips til bl.a. markedsføring.
#1
Præsentér dig selv professionelt
Når du opretter en virksomhedsprofil på LinkedIn er det første bud, at din virksomhed fremstår professionel, troværdig og kvalificeret. Sørg for at bruge tid på at udfylde sektionerne og rubrikkerne på din virksomhedsprofil korrekt og fyldestgørende (men husk ”less is more” – det fortæller vi mere om i et senere tip). Anvend gerne dit firmalogo som profilbillede og et godt coverbillede, der afspejler din virksomhed. Husk at anvende billeder i god opløsning – halvgrynede og pixelerede billeder giver ikke et signal om en seriøs virksomhed.
#2
Skær ind til benet – Less is more
Både i beskrivelsen af din virksomhed og i dine opslag, bør du have less is more-princippet for øje. Undgå lange ordsvadaer, men brug i stedet tid på – kort og præcist – at beskrive og fortælle det, du ønsker at formidle. Jo mere præcis og kortfattet, du er i din kommunikation, jo mere klart vil indtrykket af din virksomheds ekspertise og dine pointer stå hos dem, der besøger din profil. Hvis din virksomhedsprofil er uoverskuelig og ”mudret” i udtrykket, og ret beset skaber tvivl om hvad dine kompetencer er, så vil du tabe en del af din målgruppe på gulvet…
#3
Vær aktiv
Det siger næsten sig selv, at hvis du opretter en virksomhedsprofil på LinkedIn for så derefter at glemme alt om den igen, så vil du ikke få det store sus ud af platformen. Du skal være aktiv og konsistent i din tilstedeværelse på LinkedIn, opbyg dit netværk og interager gerne på opslag, der har relevans for din branche.
#4
Rekruttér nye medarbejdere
For jobsøgende og virksomheder der rekrutterer, vinder LinkedIn terræn kontra traditionelle jobportaler som f.eks. Jobindex. Det er nemt for virksomheder at oprette jobannoncer på LinkedIn, og man kan argumentere for at jobsøgning på LinkedIn er mere nuanceret og facetteret end på jobportalerne. På LinkedIn har man yderligere research på virksomheder og kandidater lige ved hånden.
#5
Definér din branche og faglige kompetenceområder
Dette er med til at sikre at du bliver fundet i søgninger, der har relevans for din virksomheds brancheområde. Jo mere specifik og nøjagtig, du er i beskrivelsen af din virksomhed, jo mere ”synlig” vil du være på LinkedIn-platformen. Langt henad vejen er dette grundlæggende for din generelle succes på LinkedIn i og med at vigtigheden af, at du dukker op i søgeresultaterne, når der søges efter specifikke kompetencer, services, produkter, etc., er altafgørende. Hvis du grundet manglende relevant indhold på din virksomhedsprofil udebliver fra søgeresultater, ja, så forbliver din profil en ”spøgelsesby”, hvor vindheksene hvirvler rundt…
#6
Et eller flere sprog? Tænk målgruppe og branche
Afhængig af din specifikke målgruppe og branche, kan det i nogle tilfælde give god mening at kreere indhold på din LinkedIn-virksomhedsside på både dansk og engelsk. Hvis din virksomhed har adresse i Danmark, men har en international vinkel eller f.eks. eksport for øje, så kan du vinde meget ekstra eksponering, hvis du præsenterer din virksomhed på både dansk og engelsk.
#7
Involvér medarbejderne i LinkedIn-virksomhedsprofilen
Først og fremmest bør det være indlysende at virksomhedens medarbejdere følger LinkedIn-virksomhedsprofilen. En solid medarbejderportefølje på din profil er med til at skabe troværdighed for besøgende, og når medarbejdere deler indhold fra virksomheden, får virksomheden ligeledes øget reach og eksponering – ganske gratis.
#8
Tænk ud af boksen - vær kreativ!
Selvom LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt medie, så behøver det jo ikke at være kedeligt og sterilt, vel? Og dem, der opnår størst succes på LinkedIn, er dem, der formår at differentiere sig – både i forhold til content, der udstråler professionalisme, men som også ”stikker lidt ud”. Du skal fange interessen hos den, der scroller forbi på et splitsekund, og det gør du bedst ved at skille dig ud fra mængden – og det er i sig selv en kunst. Hvad kan gøre dig ekstra interessant i forhold til dine konkurrenter? Leg med idéerne, tænk ud af boksen, vær kreativ og giv dine følgere det uventede, der får dem til at stoppe op og reflektere over dit content.
#9
Udvid din profil med "Anbefalinger"
LinkedIn er et stærkt medie til promovering af din virksomhed. Et værktøj, der kan være med til at højne promoveringen og etablere et positivt indtryk af din virksomhed, er at tilføje ”Anbefalinger” på din virksomhedsprofil. I denne sektion vil kunder, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser kunne anbefale og definere lige nøjagtig hvad din virksomhed har betydet for dem.
#10
Anvend #hashtags
Mange brugere på LinkedIn ”følger” udvalgte hashtags, der enten har relation til deres branche, kompetencer eller interesseområder. Det kan virksomheder drage god nytte af ved at implementere relevante hashtags i opslag. Man har mulighed for både at følge og fremsøge hashtags på LinkedIn, og værdien i disse er stor. Populære hashtags har mange tusinde følgere, og hvis du bliver fundet på hashtags, der skaber en god forretningsforbindelse eller måske en ny kunde, ja, så er arbejdet med at anvende hashtags jo ren #winwin.
FAQ om LinkedIn
Hvorfor er LinkedIn vigtigt for virksomheder?
LinkedIn er vigtigt for virksomheder, fordi platformen giver mulighed for at skabe professionel synlighed, opbygge troværdighed og nå relevante beslutningstagere. Særligt inden for B2B marketing kan LinkedIn bruges til at dele faglig viden, styrke virksomhedens brand og skabe relationer til potentielle kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Hvordan får man succes på LinkedIn?
Succes på LinkedIn kræver en professionel profil, tydelig kommunikation og en aktiv tilstedeværelse. Virksomheden bør udfylde profilen grundigt, bruge logo og coverbillede i høj kvalitet og løbende dele relevant indhold. Det er også vigtigt at interagere med andre opslag, bruge relevante hashtags og skabe content, der viser virksomhedens ekspertise.
Hvad skal en LinkedIn virksomhedsside indeholde?
En LinkedIn virksomhedsside bør indeholde en klar beskrivelse af virksomheden, logo, coverbillede, branche, ydelser, kontaktoplysninger og relevante links. Siden skal hurtigt gøre det tydeligt, hvem virksomheden er, hvad den tilbyder, og hvorfor den er relevant for målgruppen. Jo mere præcis og professionel profilen er, desto lettere bliver det for potentielle kunder og kandidater at forstå virksomheden.
Hvordan bruger man LinkedIn til B2B marketing?
LinkedIn kan bruges til B2B marketing ved at dele fagligt indhold, cases, brancheindsigter, medarbejderhistorier, kundereferencer og konkrete løsninger på målgruppens udfordringer. Platformen egner sig godt til virksomheder, der vil positionere sig som eksperter og nå personer i bestemte brancher eller jobroller. En god B2B-strategi på LinkedIn kræver både kontinuitet, relevans og tydelige budskaber.
Hvilket indhold virker bedst på LinkedIn?
Det bedste indhold på LinkedIn er relevant, fagligt og let at afkode. Det kan for eksempel være korte tips, guides, kundecases, behind-the-scenes-indhold, branchekommentarer, video, infografikker eller opslag med konkrete erfaringer. God content marketing på LinkedIn handler ikke kun om at sælge, men om at skabe værdi, opbygge tillid og give målgruppen en grund til at følge virksomheden.
Hvor ofte skal man poste på LinkedIn?
Der findes ikke én fast regel for, hvor ofte man skal poste på LinkedIn. Det vigtigste er at være aktiv og konsekvent uden at gå på kompromis med kvaliteten. For mange virksomheder er det bedre at dele få relevante opslag om ugen end at poste ofte uden en klar plan. En fast content-plan kan hjælpe med at sikre kontinuitet og gøre LinkedIn til en naturlig del af virksomhedens SoMe-indsats.
Hvordan kan medarbejdere styrke virksomhedens LinkedIn?
Medarbejdere kan styrke virksomhedens LinkedIn ved at følge virksomhedssiden, dele opslag, kommentere og bidrage med faglig viden. Når medarbejdere engagerer sig i virksomhedens content, kan det øge rækkevidden og skabe mere troværdighed. Det viser samtidig, at virksomheden har aktive mennesker bag brandet, hvilket kan styrke både rekruttering, relationer og B2B marketing.
Skal man bruge hashtags på LinkedIn?
Ja, hashtags kan hjælpe med at gøre opslag mere synlige for brugere, der følger eller søger efter bestemte emner. Det kan for eksempel være hashtags relateret til branche, ydelser, SoMe, B2B marketing eller content marketing. Hashtags bør dog bruges målrettet og naturligt. Få relevante hashtags er som regel bedre end mange tilfældige.
Har du brug for hjælp til LinkedIn?
Har du brug for hjælp eller vil du gerne høre, hvordan du kan komme professionelt i gang med LinkedIn til din virksomhed? Så tøv ikke med at kontakte mig, Erik, direkte på tlf. 60 55 04 52 eller mail erik@side-walk.dk.